At liv kan svæve

Jeg griber lidt efter lidt med fejende bevægelser
der ryster jorden under os og efterlader den åben
på hvidt gab og alt for fuld af frygt og lykke
hver dag igen og på en gang
klædes vi af og sættes på plads der hvor sprækken begynder
Ser du – jeg ville gemme mig hvis jeg kunne
løbende langs kyster af forvirret Kaos Kontrol ville jeg
blande mig med flagrende fantasier der pynter
verden og mig med alt det vi ikke selv er og kan og vil og forstår og kaster
langsomt en sten i vandet der forsvinder i det
dybe blå med alle nuancer af sort
Jeg ved ikke vil ikke ville for verden er ren lidt endnu
men vi leger med vinterkul der synker til bunds
op i luften hver gang jeg tror jeg forstår
lidt endnu tak
jeg griber ind under huden på verden og trækker
Scenerne frem i lyset der hvor jeg alligevel ikke tør
stå frem for mit ansigt mit eget
og da slet ikke fuglen jeg løber på grund af
Jeg sluger langsomt kastrerende tanker
der kaster mig ud i det intet der altid har været men aldrig var
for mig der naivt med vilje lukkede porerne for
alt det befriende snavs der ikke kan redde men dog
giver mening i meningsmanglende tomhedsskal
Fortæl mig hvor jeg skal stoppe og hvor jeg i verden kan
glemme det selv jeg er givet og gnistrende forsøger
at rive mit udåndende lys op fra og ud
af det kommer valmuedøsende selvtro
der også kan trampe os alle to
til den jord jeg ikke længere ved mere om
jeg tror på
At liv kan svæve