Al den tabte angst er der igen [...] angsten for at jeg kunne skrige og folk stimle sammen uden for min dør og til sidst bryde den op, angsten for at jeg kunne røbe mig og sige alt det jeg frygter, og angsten for at jeg ikke kunne sige noget, fordi alt er usigeligt – og de andre slags angst … de mange slags angst.
Rainer Maria Rilke: Malte Laurids Brigges optegnelser s. 45-46
Jeg er nød til at dele min applaus og begejstring for to ting: først at du er lidt igang igen på bloggen; det er fedt! Næst at du citerer Rilke. Han er en personlig favorit for mig, og jeg har læst optegnelserne flere gange. Fedt at vide der er ligesindede.
Hej Michael!
Først: Tillykke med det store, der skete i går – jeg glæder mig på jeres vegne!
Og derudover: Ja Rilke skal man ikke kimse af;), men mht. aktiviteten, tror jeg desværre det var en engangsforseelse!